Nu er vi nået lidt længere syd på igen - til en lille by der hedder Queenstown. Her kan man lave alle mulige vilde ting.
F.eks. er det lige uden for byen her, at man første gang fandt på at lave elastik spring - eller bungy jump, som det hedder. Jeg synes det er lidt svært at sige, så jeg siger bungy john.
Bungy jump går ud på, at man får et langt elastikreb bundet rundt om fødderne, og så springer man ud fra en bro og falder 94 meter ned mod en stor flod. Det er rigtig meget, og ser virkelig vildt ud.
Vi så flere springe - nogle var rigtig nervøse og så var der en mand, der var klædt ud i nederdel og dametop, og ham ramte helt ned i vandet. Mor kom næsten til at ryste bare ved at se på det, og far har faktisk engang selv prøvet det, da han var lidt mere ung.
I dag har vi selv taget nogle små gondolvogne op ad et bjerg. Og deroppe kunne vi så kører et stykke ned af bjerget igen i sådan nogle små gocarts - som hedder luges. Det var bare SÅ fedt og sjovt og jeg kunne kører én selv, mens Ella måtte sidde hos mor.
Vi har noget video af det, men vi kan ikke lige få det til at virke, så det må I se på et senere tidspunkt:)
På vej herned af kørte vi forbi New Zealands største bjerg Mt. Cook - desværre var der skyer over toppen af bjerget, men vi fik set sneen på bjergene ved siden af, og vi gik en tur, hvor det blæste helt vildt. Mellem bjergene er der sådan nogle store kløfter og dale - de er blevet lavet af noget, der hedder en gletsjer (sådan én skal jeg se om nogle dage), som er en slags kæmpe stor isklump.
Og her i mellem de bjerge, kan det altså komme til at blæse helt vildt. Så vejret skifter meget hurtigt. Det kunne vi mærke, fordi det hele tiden skiftede mellem blæst, sol og regn, og vi gik der altså kun en halv time eller sådan noget.
De to søer vi har været ved er også meget, meget blå i farven - se selv:)
Til 0.d
Jeg har set video af jeres morgen sang til forældremorgenmaden. Det lyder bare så flot - jeg savner jer meget:)
Til Camilla
Jeg savner dig virkelig meget:)


Hej kære Noah 😊 Det er spænende ,at kunne følge med i dine spænende oplevelser !! Det må virkelig være sjovt at bo i en autocamper , og at kunne køre ligehen hvor man vil , med hele sit hjem. Du ser bare så skøn og stolt ud på alle billeder. Sejt at du kan slå smut og selv køre helt ned af bjerget i den der luges .Knus fra Anne-Dorthe
SvarSlet