Først og fremmest får I lige nogle billeder af vores tur på luges i Queenstown.
I går kørte vi videre til søen Wanaka. Den ligger rigtig flot med bjerge med sne på toppen i baggrunden.
I dag skulle vi så gå op til toppen af et af de mindre bjerge, hvor vi kunne se ud over hele bugten.
Det var smadder hårdt for mig og Ella. Mor bar Ella det meste af vejen, men jeg skulle gå selv - og jeg kan godt sige, at det var stejlt. Oppe på toppen kunne vi se vildt langt, og jeg hjalp far med at finde nogle gode fotosteder.
Her på New zealand har de faktisk ikke ret mange store dyr, som lever vildt. Det er lidt underligt, fordi der er så mange kæmpe store naturområder, hvor de sagtens kunne leve. Men vi har da set nogle kaniner i det fri - og også nogle der var døde, og et dødt pindsvin.
De har også sådan en sød lille fugl hernede. Den hedder en Kiwi - den er på størrelse med en kylling. Den kan ikke flyve og den er faktisk lidt truet, så vi har slet ikke set én.
Og så har jeg lært noget om eksport og import. Import er når, man får noget ind i landet, og eksport er, når man sender noget ud af landet - eller sælger det til andre lande. F.eks. eksporterer Madagaskar vanille og peber - fordi de har så meget af det, og fordi det er særligt godt. Og Colombia (der hvor Ella er født) eksporterer bananer, kaffebønner og kakaobønner. Her på New Zealand eksporterer man kiwi-frugter og får/lammekød - de har sindsygt mange får.









Ingen kommentarer:
Send en kommentar